Manucurist er en familiehistorie – et mor-datter-samarbejde, der blev til en kvindedrevet virksomhed. Nu, hvor mors dag nærmer sig, fik vi lyst til at få en snak med Gaëlle Lebrat-Personnaz, CEO og medstifter af Manucurist.
Hun fortæller her om tilblivelsen af projektet, som hun har båret på længe, og deler sine tanker som kvinde, mor og meget aktiv iværksætter.
Gaëlle, du grundlagde Manucurist i 1996 sammen med din mor. Kan du fortælle os, hvordan idéen opstod, og hvordan I fik den til at vokse?
Gaëlle | Min mor har altid haft en upåklagelig manicure med smukke, rødlakerede negle. Efter at have opdraget sine 3 børn følte hun sig rastløs og ønskede at lære manicurefaget. Hun arbejdede først i parisiske frisørsaloner, indtil hun fandt det ideelle sted på Place du Marché Saint-Honoré. Det var sådan, vi skabte Manucurist-instituttet dedikeret til håndskønhed.
Selv arbejdede jeg 15 år i modebranchen, mens jeg hjalp hende på sidelinjen med produktudvikling, kommunikation osv.
I slutningen af 2016 overtog jeg hele virksomheden Manucurist for at udvikle en ny type neglelak og neglepleje til alle kvinder med nøje udvalgte ingredienser og formler, der er så naturlige som muligt, uden at gå på kompromis med effekten.
Hvilke egenskaber beundrer du mest hos din mor?
Gaëlle | Mod, vedholdenhed og arbejdsglæde er det, jeg beundrer allermest ved min mor. Jeg har altid hørt hende sige, at hvis jeg ville være en fri kvinde, var jeg nødt til at være økonomisk uafhængig.
Senere, da jeg læste "Det andet køn" af Simone de Beauvoir, var det som at høre min mor: "Det er gennem arbejdet, at kvinden i vid udstrækning har overvundet den afstand, der adskilte hende fra manden; det er kun arbejdet, der kan garantere hende en reel frihed."
Hvad har moderskabet givet dig?
Gaëlle | Moderskab er et stort emne! Det er tvetydigt: Jeg oplever, at det både har gjort mig mere sårbar og stærkere. Det gik op for mig, at jeg ikke længere var alene, og at jeg havde ansvaret for små væsener, der var fuldstændig afhængige af mig – hvilket er skræmmende, for man mister den frihed og lethed, der kendetegner ungdommen. Men – og det er også en sand styrke – forstår man, at man ikke længere kun gør tingene for sig selv. Man føler sig nyttig. Det fjerner den følelse af tomhed i tilværelsen, som jeg førhen ofte kunne mærke.
Hvordan forener du rollen som mor til 5 børn med dine forpligtelser som virksomhedsleder?
Gaëlle | Det er utroligt! Man stiller aldrig mandlige topledere eller mænd i det hele taget det spørgsmål. Som om ansvaret for familiens organisering udelukkende påhviler kvinder. Desværre er det virkeligheden i mange lande, og der er stadig et stykke vej igen, før vi opnår ligestilling på dette område – ligesom på så mange andre.
Enhver udearbejdende mor har en mental liste, der kører i ring og hele tiden fornyer sig. Det er den velkendte og udmattende "mentale belastning" – et begreb, der først blev optaget i Petit Larousse Illustré i 2020...
Ligesom mange andre kvinder er jeg ofte overvældet med en uendelig to-do-liste over arbejde og hjem. Dertil kommer skyldfølelsen – en følelse, der er så udtalt hos kvinder – over ikke at være nok til stede for mine børn. Men med tiden har jeg lært, at det ikke nødvendigvis er antallet af timer med dem, der tæller, men kvaliteten af de stunder, vi deler.
Hvad ønsker du at give videre til dine børn?
Gaëlle | De vokser op i byen, i Paris, og det synes jeg er lidt trist. Jeg lægger vægt på at give dem kærligheden til naturen, havearbejde og navnene på blomster og træer videre... Jeg forsøger at hjælpe dem med at mærke det nærværende øjeblik og glæden ved de små ting, der giver livet værdi. De efterligner mig ofte ved at citere mig: "Har vi det ikke dejligt her?"
Der er også helt grundlæggende værdier som respekt for andre og arbejdsmoral, uden hvilke intet for alvor er muligt. Til mine døtre vil jeg gerne videregive sansen for skønhed for sin egen skyld. At de accepterer sig selv, som de er, og bruger makeup til at føle sig stærkere. Og drengene vil jeg gerne opdrage til at blive retfærdige mænd, der deler pligterne i hjemmet ligeligt.
Men det, jeg frem for alt ønsker, at de tager med sig, er: "Vær jer selv, prøv ikke at behage andre, hverken mig eller nogen anden, bliv til dem, I gerne vil være".
